Prædikenklip trinitatis søndag (7. juni)
Hvis du ikke kom til gudstjeneste i søndags, hvor det var trinitatis søndag, er her et klip fra prædikenen.
Velkommen næste søndag den 14. juni klokken 9 i Nylars Kirke og kl. 10.30 i Vestermarie.
At gøre noget i nogens navn er at gøre noget under deres myndighed – en måde at låne på, hvad man ikke selv har: Autoritet, kreditværdighed, magt. Eller som politibetjente, der råber: Stop i lovens navn! Hvorved det underforstås: Jeg beder dig ikke stoppe som mig selv, men jeg befaler dig at gøre det på vegne af loven, det meget abstrakte og upersonlige begreb.
Og det er dét, der gør sig gældende, når vi som et kirkeligt fællesskab – en kirke – døber i den treenige Guds navn. Vi siger: Det her gør vi ikke som os selv, men i et andet navn – vi døber i dén Guds navn, som ønsker at tage mennesker til sig som sine børn og give dem et nyt liv derved. Vi kommer med vandet og ordene og den fælles bøn, men handlingen i dåben er Guds, for det er i hans navn, den finder sted – på Guds autoritet, på Guds magt, ja, på Guds kreditværdighed.
Og så dette med den tre-enige Gud. Det er netop i dag trinitatis søndag og som sådan den dag, hvor vi fejrer og mindes og undrer os over, at Gud er tre-i-en. Det er her, ved Kristus-fortællingens fuldløb, at det står klart frem: At den Gud, der skabte verden, var den, der blev menneske i Jesus Kristus og døde og opstod, og var den Gud, der sendte sin Ånd for at være et blivende vidne og en trøster og en opliver for kirken i historien. Fader, Søn og Helligånd – dog ikke tre, men én Gud, som det hedder i en af de første kristne bekendelser.
Får vi først øjne for treenigheden som et kristent vidnesbyrd om den Gud, der kommer til os, dukker den op alle vegne. Jeg plejer at fortælle konfirmanderne, at når de har med kristen kunst at gøre – billeder eller tekstiler eller salmer eller hvad det nu kunne være – så skal de holde sig én ting for øje: At det ofte i kristendommen handler om, at noget er ét eller at noget er tre. Og at det sådan set er to sider af samme sag – det ene fortæller, at der kun er én Gud. De tre viser os, at den ene Gud kommer os i møde i tre personer – ikke adskilt, ikke én ad gangen, men som et hele: Fader, Søn og Helligånd, én treenig Gud.”
Søndagens læsninger kan findes her.
/sognepræst Cæcilie Jessen