Nyt kirkeblad med julegudstjenester – og juletræstænding på søndag

Så er der nyt kirkeblad for december og januar! Læs blandt andet om, hvornår der er julegudstjeneste og andre julearrangementer i kirkerne.

Bladet er omdelt til alle postkasser i Vestermarie, Nylars, Arnager og Lobbæk. Hvis du mangler det, kan et eksemplar afhentes i en af kirkerne – eller downloades her fra hjemmesiden.

På søndag er alle indbudt til adventsgudstjeneste i Nylars Kirke kl. 14 – derefter tændes borgerforeningens juletræ, og vi mødes til æbleskiver og gløgg i Nylars Samlingshus.