Hilsen fra sognepræsten
Nu er erantis dukket op overalt – og sognepræst Cæcilie Jessen er tilbage i embede med første gudstjeneste på søndag den 12. februar kl. 9 i Nylars og kl. 10.30 i Vestermarie med Sanglærkerne.
Læs her præstehilsenen fra det sidste nye kirkeblad, som kan findes i kirkerne, Brugsen og Samlingshuset:
Hvad sker der på et år?
Et år er både ikke særlig lang tid og temmelig lang tid. Om lidt vender jeg tilbage i præsteembedet for Vestermarie og Nylars efter et års barsel – og Frank Kærgaard har takket af for nu efter i et år at have været jeres præst her i sognene.
Der er mange ting, der kan forandre sig på et år. Jeg kan for eksempel fortælle om, hvor meget et lille barn vokser på et år. Og mens jeg har fordybet mig i familielivet, har jeg lidt på afstand kunnet se tingene forandre sig: I Nylars tog vi afsked med graver Jørn og bød velkommen til Jack. Nogle mennesker i sognene er flyttet (og andre kommet til, hvem mon?). Der vil være nogle, der mangler på kirkebænkene eller rundt i husene, fordi de er døde i det år, jeg har været væk. Dem vil vi savne.
Når man forsøger at opsummere et års forandringer, kommer det nemt til at handle om det, der er afsluttet, og dem, der er væk. Mennesker, der fyldte med hele deres liv og gjorde indtryk. Men det, jeg ikke ved særlig meget om, er, hvem der er kommet til – helt ned i de allermindste: Hvem er blevet født i sognene her? Hvem har vi endnu til gode at se gøre en forskel hos os blot ved at være nyt liv?
Jeg glæder mig til at vende tilbage som jeres præst og få blik for alt det nye – nyt liv og nyt håb. Og så holde fast i alt det, der ikke forandrer sig, selv om vi mennesker bevæger os frem og tilbage her mellem fødsel og død.
For kirkerne står der jo, og klokkerne ringer hver søndag, og der bliver fortalt noget, som står fast, selv om mennesker farter rundt. Jeg tror, vi har brug for at kunne læne os ind i Guds trofaste kærlighed, måske endnu mere nu end for et år siden, lidt tyndslidte, som vi alle er af krig og krise.
I Salmernes Bog er der nogle ord, der kommer som et omkvæd igen og igen, som er gode at have med, når livet virker overvældende foranderligt:
Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid!
(Salme 136 kan læses i sin helhed her)
På gensyn i kirken,
sognepræst Cæcilie Jessen
